Handicaphjælpemidler

Dagens andet blog-indlæg er af en lidt anden skuffe end hvad der ellers er skrevet om her på bloggen. Men emnet er interessant og hvem ved måske var der noget du ikke vidste.

FN’s Handicapkonvention.

Den 28. maj 2009 besluttede folketinget at tiltræde FN’s Handicapkonvention. Artikel tyve i konventionen handler om den personlige mobilitet. Her hedder det bl.a. at deltagerstaterne skal træffe effektive foranstaltninger til at sikre personer med handicap personlig mobilitet med størst mulig uafhængighed ved fx:

  • at lette den personlige mobilitet for personer med handicap
  • at lette adgangen for personer med handicap til mobilitetshjælpemidler, udstyr, hjælpemiddelteknologi af god kvalitet og forskellige former for kvalificerede bistands- og formidlingspersoner, herunder ved at stille disse til rådighed til en overkommelig pris
  • at tilskynde producenter af mobilitetshjælpemidler, udstyr og hjælpemiddelteknologi til at tage hensyn til alle aspekter af mobilitet for personer med handicap.

handicapskilt

Hjælpemiddelbranchen er større en du tror

I Danmark har vi da også over 900 forskellige producenter af hjælpemidler til handicappede. Der er derfor et bredt udvalg af forskelligt udstyr på markedet både som hjælp til mennesker med fysiske handicap men også til andre typer af handicappede er der produkter som kan hjælpe med til at kompensere for forskellige typer af funktionsnedsættelser.

Behovet for et hjælpemiddel er ofte ret indlysende. Hvis man er nærsynet har man brug for briller, eller hvis man har problemer med at gå, har man brug for krykkestokke eller en kørestol. Men der er også produkter til andre former for handicap som fx demens eller ordblindhed. Talemaskiner og læsehjælpemidler, høreapparater til hørehæmmede eller trappelifte til handicappede eller ældre mennesker der bor i et hus med mere end én etage er bare begyndelsen på listen over de ca. 48.000 forskellige slags hjælpemidler der findes på det danske marked, når man regner hjælpeudstyr til kommunikation, til behandling og træning, personlig pleje og hygiejne med.

Giv dit besyv med!

Jeg ved ikke om vi i Danmark lever op til vores forpligtelser i forbindelse med handicapkonventionen. Men det er godt at der er firma, som tager hånd om fremstillingen af hjælpemidler der kan gøre livet nemmere for mennesker med et handicap.

Hvis du har en kommentar, kender et handicappet menneske, selv er handicappet eller bare kan bidrage til debatten er du velkommen til at skrive en kommentar.

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>